Frokost & aftensmad

Perleotto med rodfrugter og persille

Risotto, bygotto og nu også perleotto! Igår kastede jeg mig ud i en sund perleotto, lavet på perlespelt. De har en lidt grovere struktur end perlebyggen (bruges til bygotto) og giver sammen med rodfrugter og hytteost en konsistens der både er cremet og har bid. Du kan nyde din perleotto som den er med en skive mozerella oven på, eller du kan servere den med et lækkert stykke kød (her entrecote) eller en omgang falafler til. Eksperimenter med de grøntsager du smider i, en ide kunne også være champignon eller squash. Opskriften fandt jeg inde på Feminas hjemmeside. Jeg valgte blot at tilsætte en omgang hytteost også, for at opnå den cremede konsistens. Giv det et skud, velbekom!

Perleotto med rodfrugter og persille

Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 1 pastinak
  • 200 g knoldselleri
  • 200 g perlespelt
  • olivenolie til stegning
  • 5 dl grøntsagsboullion
  • ½ bundt bredbladet persille
  • 250 g hytteost
  • salt, peber, tørret chili

Til servering

  • 1 kugle bøffelmælksmozzarella
  • kød eller andet tilbeør (jeg brugte Entrecote kød)

Sådan gør du

  • Pil løg og hvidløg og hak det fint.
  • Skræl gulerod, pastinak og knoldselleri og skær dem i små tern.
  • Steg løg,hvidløg og perslespelt i olie i en gryde i et par minutter.
  • Hæld boullion i under omrøring, og lad det småkoge varme under låg i 10 minutter.
  • Tilsæt rødfrugter og lad retten simre i ca. 15 minutter, eller til an boullionen er suget ind/fordampet og rodfrugterne er al dente.
  • Tilsæt hytteost og persille og lad retten blive varmet igennem. Smag til med salt, peber og tørret chili.
  • Server med frisk mozzarella i skiver, frisk persille og den slags tilbehør du nu har valgt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering