Nem grøntsagstærte 1
Nem grøntsagstærte 3

Tærte med grøntsager

Forestil dig en ret, der både er mættende, farverig og som bare smager herligt! Det er lige præcis, hvad denne grøntsagstærte er. Det er en sund tærte fyldt grøntsager pakket ind i en hjemmebagt, sprød tærtebund. Nem grøntsagstærte er den perfekte hverdagsret for hele familien, og også ideel som rester til frokosten dagen efter. Brug de grøntsager du har i køleskabet til madtærten – her har jeg brugt gulerod, spinat, broccoli og tomat, men porrer og blomkål kunne fx. også være lækkert! Når det skal gå rigtig stærkt, så køber jeg en tærtebund.

Nem grøntsagstærte

Nem grøntsagstærte

5 fra 2 bedømmelser
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 55 minutter

Det skal du bruge

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

  • 220 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel (eller fuldkorsmel)
  • 1 dl sesamfrø
  • 150 g koldt smør i tern
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 dl koldt vand

Tærtefyld

  • 1 løg, grofthakket
  • 3 hvidløg, presset
  • 3 store gulerødder, revet
  • 75 g frisk spinat
  • 1 broccoli, i små buketter
  • 6 små tomater, i halve

Æggemasse

  • 6 æg
  • 250 g hytteost
  • 2 spsk. karry
  • salt og peber

Sådan gør du

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

  • Tænd ovnen på 175° varmluft.
  • Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål.
  • Smuldr smør i skålen og saml dejen med vand. Brug hænderne til at ælte dejen sammen til en rund kugle. Lad værd med at ælte dejen for meget!
  • Lad dejen stå i køleskabet i ca. 15 minutter.
  • Smør tærteformen men en smule olie eller smør.
  • Rul dejen ud til en cirkel mellem 2 stykker bagepapir. Tag det øverste stykke bagepapir af og læk din tærteform med "hovedet" nedad på dejen. Skær dejen til en en kniv. Skær ca. 2 cm. rundt om dejen, så der er nok dej til kanterne. Hold hænderne på midten og vend forsigtigt tærteformen rundt. Tag bagepapiret af, og tryk dejen op mod kanterne.
  • OBS! Har du dej til overs, kan du sagtens fryse det ned til næste gang.
  • Prik huller i dejen med en gaffel, så du undgår at dejen hæver ved bagning. Forbag nu dejen i ovnen i ca. 10 minutter.

Æggemasse

  • Pisk æg og hytteost sammen og krydder med salt og peber.

Tærtefyld

  • Sauter løg og hvidløg i en gryde i lidt olie. Tilsæt karry, salt og peber og derefter gulerod og broccoli. Svits det i ca. 10 minutter ved mellem varme og tilsæt så spinat og lad den falde sammen. Rør undervejs og tilsæt evt lidt mere fedtstof, så det ikke brænder på.
  • Fordel grøntsagerne i bunden af tærten.
  • Hæld æggemassen over, og skær tomaterne i halve og fordel dem ud på tærten.
  • Bag tærten færdig i ovnen i 30-40 minutter til æggemassen har sat sig.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 2 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Nem grøntsagstærte 6
Nem grøntsagstærte 8

Valg af ingredienser i grøntsagstærte

  • Løg og hvidløg: Giver en god base til smagen i tærten.
  • Gulerødder, spinat og broccoli: Grøntsagerne er med til at give god fylde til retten. Brug de grøntsager du har i køleskabet! Peberfrugt, squash, porrer, asparges eller blomkål kunne også være en mulighed.
  • Tomater: Jeg smider tomater på toppen af tærten for at få den til at se farverig og indbydende ud.
  • Æg og hytteost: Du kan sagtens lave en grøntsagstærte kun med æggemasse. Dog synes jeg det er lækkert også at tilføje hytteost, da det binder tærten endnu bedre sammen og giver en god, cremet konsistens.
  • Karry: Jeg elsker at krydrer min tærte med karry. Er du ikke til smagen af karry kan du også bare krydre tærten godt med salt og peber og evt. lidt revet muskatnød.
  • Tærtebund: Den hjemmelavede bund, med både hvedemel og grahamsmel og sesamfrø er bare lækker, og smager altså noget bedre, end hvis du køber den!

Sæson for grøntsagstærte

Det skønne ved grøntsagstærter er, at den kan tilpasses efter sæsonen. Om sommeren er det fantastisk med friske, modne tomater og asparges. Om efteråret kan man bruge svampe, græskar eller blomkål.

Serveringsforslag til tærte med grøntsager

Denne grøntsagstærte kan både spises varm lige fra ovnen, hvor den er allerbedst, eller kold fra køleskabet, hvilket også er super lækkert – fx. dagen efter i madpakken. Den passer perfekt sammen med en frisk salat, fx en simpel gulerodssalat eller kikærtesalat.

Kan jeg bruge frosne grøntsager i stedet for friske?

Ja, frosne grøntsager kan sagtens bruges. Sørg dog for at tø dem op og dræne dem godt for vand, så tærten ikke bliver for våd.

Hvordan ved jeg, om tærten er færdigbagt?

Tærten er færdig, når æggemassen er fast og bunden er gylden og sprød. En god tommelfingerregel er at tjekke den efter den anbefalede bagetid, og derefter holde øje med den – nogle gange skal den lige have lidt mere. Når du har taget tærten ud af ovnen har det godt af lige at stå 10 minutter, så den kan køle lidt af og sætte sig.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 325
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments