Mexigryde med bløde tacos

Mexigryde med bløde tacos
Antal: 4 personer
Ingredienser
Gryderetten
- 2 løg, hakket
- 4 fed hvidløg, presset
- 1 spsk. karry
- 1 spsk. stødt spidskommen
- 1 spsk. stødt koriander
- 1 spsk. oregano
- 1 spsk. paprika
- 1 tsk. tørret chili (eller mere efter smag)
- ½-1 spsk. salt
- peber
- 3 gulerødder, revet
- 1 squash, revet
- 2 stk. rød reber, finthakket
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 dåse sorte bønner (kidney beans)
- 1 dåse majs
- 400 g oksekød
- 1 dl grøntsagsbouillon
- ½ lime, saften herfra
- olie til stegning
Bløde tacos
- 250 g hvedemel
- 100 g grahamsmel, fuldkornsmel eller durummel
- 1 tsk. salt
- 2 dl vand
Tomatsalsa
- 3 store tomater
- 1 lime, saften herfra
- 1 rødløg, finthakket
- 2 spsk. olivenolie
- 1 fed hvidløg
- salt og peber
Toppings
- syltede rødløg
- tortillas chips
- frisk koriander
- lime
- frisk chili
- creme fraiche
- avocado
Sådan gør du
Gryderetten
- Sauter løg og hvidløg i en gryde med lidt olie. Tilsæt krydderierne og lad dem blive svitset af i et minut inden du tilsætter kødet.
- Lad kødet blive brunet af og tilsæt så gulerod, squash, hakkede tomater, bouillon og limesaft. Lad retten simre i 30-45 minutter ved middel varme under låg.
- Tilsæt peber, majs og bønner og lad retten blive varmet helt igennem i 5-10 minutter.
Tomatsalsa
- Skær tomat i små tern og kom dem i en skål sammen med finthakket rødløg, koriander og presset hvidløg. Hak frisk chili fint (mængde efter smag) og kom også det i skålen.
- Bland lime, olie og salt og peber og kom det i skålen. Lad din salsa trække under sølvpapir imens du laver resten af retten.
Bløde tacos
- Bland alle ingredienser og ælt dejen godt sammen med hænderne eller i en røremaskine. Form 10-12 boller og tryk dem flade og rul dem ud så tynd du kan.
- Varm en pande op med lidt olie og bag dine brød på begge sider.
Servering
- Nyd gryderetten med tacos og tomatsalsa. Top med syltede rødløg, frisk koriander, tortillas chips, avocado, frisk chili og creme fraiche.