Koreansk ris bowl (bibimbap)

Koreansk ris bowl (bibimbap)
Antal: 2 personer
Ingredienser
Lynstegte grøntsager
- 2-3 gulerødder, i tynde stave
- 1 lille squash, i tynde stave
- 150 g bønnespirer
- 2-3 håndfulde spinat
- 150 g champignon eller andre svampe
- 2 stk. forårsløg, skåret i strimler
- 1,5 fed hvidløg, presset
- 2 spsk. fiske sauce
- 3 spsk. soya sauce
- 1 tsk. sukker
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. salt
- sesam olie (eller normal olie)
Marineret okseinderlår (eller anden slags kød eller rejer)
- 250 g okseinderlår
- ½ æble, revet
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk. soya sauce
- 1 spsk. honning eller sirup
- sesamolie til stegning (eller normal)
Derudover
- 2 dl ris (jeg brugte jasminris)
- 2 æg
- sesamfrø (sort og hvid)
Sådan gør du
Lynstegte grøntsager
- Skær gulerod i tynde stave og drys med lidt salt. Lad dem evt. trække i 10 minutter, inden du steger dem på panden i olie og 1 spsk. soyasauce. Stil til side.
- Gør det samme med squash og stil også dem til side.
- Kom to håndfulde spinat på panden i lidt olie sammen med et halv fed presset hvidløg og lad det stege til det falder sammen. Stil til side.
- Snit champignon fint og steg dem på panden i lidt olie sammen med 1 spsk. soyasauce, ½ tsk. sukker og ½ fed hvidløg. Stil til side.
- Damp bønnespiren i mikroovnen i 3 minutter og lad dem køle af. Hæld derefter 2 tsk. sesamolie, ½ fed presset hvidløg, og 1 spsk. fiskesauce i og rør rundt. Stil til side, og lad det derefter stå og trække.
Marineret okseinderlår (eller anden slags kød eller rejer)
- Mariner kødet ved at komme det i en pose sammen med revet æble, presset hvidløg, soyasauce og honning. Lad det gerne trække i en halv time eller mere, inden du steger det på panden.
Anretning
- Kog ris efter anvisning på pakken og steg to spejlæg. Anret i to skåle med ris nederst og fordel derefter forårsløg, gulerod, squash, svampe, bønnespirer, spinat, spejllæg og kød ovenpå. Top til sidst din salat bowl med sesamfrø.
