Koldhævede Surdejsboller

Her får du en nem vej til lækre, saftige surdejsboller! Hvis du heller ik heeeelt kan overskue, eller ikke har tiden til at kaste dig ud i at starte din egen surdej, så har du her en genvej! Valsemøllen har nemlig lige lanceret denne nye brødblanding på surdejsboller, hvor alt du skal tilsætte er vand! Og jeg kan garantere dig for, at de smager skønt! Resultatet er sprøde, rustikke og saftige surdejsboller. Læs herunder, hvordan du gør, eller se videoen nederst dette link! Værsgo, og bag!
Koldhævede Surdejsboller
Antal: 18 stk
Ingredienser
- 1 ps. Valsemøllen Surdejsboller
- 1 brev Valsemøllen tørgær, svarer til 25 g frisk gær
- 6 3/4 dl vand, lidt koldere end lunkent
- lidt mel til at drysse bordet med
Sådan gør du
Dag 1
- Hæld vand i en skål og tilsæt Valsemøllen tørgær. Bland posens indhold i.
- Ælt dejen i en røremaskine ved mellemste hastighed i mindst 14 minutter – indtil dejen slipper skålens sider.
- Hæld dejen i en oliesmurt skål, dæk den til med et tætsluttende låg eller film og lad den stå på køkkenbordet i 30-60 min. indtil den viser aktivitet.
- Fold dejen. (se hvordan i link øverst)
- Lad dejen hæve på køl i 8-24 timer.
Dag 2
- Forvarm ovnen til 250°C. Sæt en bageplade (eller endnu bedre: bagesten eller bagestål) ind i ovnen med det samme og lad den varme med.
- Hæld forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord. Brug f.eks. speltmel til at drysse på bordet.
- Del dejen i ca. 18 lige store stykker med en dejdeler og fordel dem forsigtigt på to bageplader beklædt med bagepapir.
- Skru ovnen ned til 230°C (varmluft 220°C). Sæt første omgang boller i ovnen på den varme bageplade/bagesten/-stål vha. af bagepapiret.
- Bag bollerne i 18-20 minutter til de er gyldne.
- Gentag processen med den anden plade boller. Lad bollerne køle af på en rist.

