Frokost & aftensmad

Kålwraps med thaifyld og kokos-quinoa

Hvad siger du til en simpel, sund og ikke mindst farverig aftensmad? Det var i hvert fald hvad der stod på menuen i går, da jeg lavede denne omgang kålwraps med thaifyld. De består af gulerod, agurk, bønnespirer, broccoli, frisk koriander, peanuts og quinoa kogt i kokosmælk. Som dressing har jeg lavet min favorit når vi kører asian style, nemlig peanutdressing med ingefær, hvidløg og soya. Det er en nem ret at gå til, og så mætter den super godt. Hav en skøn dag!

Kålwraps med thaifyld og kokos-quinoa

Samlet tid35 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

Grønt

  • 4 blade fra et rødt spidskål
  • 1 broccoli
  • 4 revne gulerødder
  • ½ reven agurk
  • 100 g edamamebønner
  • 100 g bønnespirer
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 håndfuld peanuts
  • sesamfrø til drys
  • tørret chili til drys

Kokos-quinoa

  • 4 dl quinoa
  • 2 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk (400 g)
  • 1 tsk. salt
  • 1/4 tsk. peber

Peanutdressing

  • 1 fed hvidløg
  • ½ citron, saften herfra
  • 2-3 spsk. peanutbutter, creamy
  • 2-3 spsk. soyasovs
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1,5 spsk. friskreven ingefær
  • ½ dl vand

Sådan gør du

Grønt

  • Pil forsigt 4 blade af din spidskål, så du kan bruge dem som en slags "skål".
  • Skær broccoli i små bundter og kog dem i 5 minutter, til de er spiseklar.
  • Riv gulerod og agurk og vask og klargør bønnespirer, edamamebønner og koriander.
  • Hak peanuts groft.

Kokos-quinoa

  • Kom quinoa, vand, kokosmælk, salt og peber i en gryde og kog kort op. Lad dem derefter stå ved middel varme i 15-20 minutter, eller til "halerne" stikker frem fra dine quinoa.

Peanutdressing

  • Skræl ingefær og riv det. Pres hvidløg og bland det sammen med soyasovs, vand, olie, citron og ingefær. Tilsæt mere vand eller soyasovs, hvis du ønsker dressingen mere flydende.

Anretning

  • Brug dine kålblade som en "skål", og fyld dem med quinoa og grønt. Top med frisk korander, tørret chilli, hakkede peanuts og din peanutdressing.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering