Bagværk

Italiensk Focaccia

I går medbragte jeg dette saftige focaccia brød med frisk rosmarin og flagesalt til nytårsaften. Det er lavet på en fordej, en metode jeg netop har prøvet af for første gang i går. Jeg har nemlig fået bogen “Bagekurset” som indeholder en masse gode opskrifter og bagetricks! Det minder lidt om at bage med surdej, her skal du bare kun lade den fordej hæve natten over, og så er den klar til bagning! Brødet har en god sprød skorpe og er saftigt inden i. Prøv det!

Italiensk Focaccia

Ingredienser

Fordej

  • 250 g vand
  • 2 g gær
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 200 g hvedemel

Focaccia

  • 1 portion fordej
  • 520 g vand
  • 20 g gær
  • 10 g sukker
  • 600 g hvedemel
  • 16 g salt
  • olivenolie
  • groft salt eller flagesalt
  • frisk rosmarin
  • tørret chilli

Sådan gør du

Fordej

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter melet.
  • Rør sammen i 1 minut med en grydeske.
  • Dæk skålen med plastik og lad den stå i 12-24 timer ved stuetemperatur.

Focaccia

  • Bland 1 portion fordej, vand, gær, sukker og hvedemel med en røremaskine i 10-15 minutter på høj hastighed. Tilsæt salt, og rør igen i 2 minutter.
  • Læg dejen i et ildfast fad eller en flad skål og læg plastik over. Lad den hæve til dobbelt størrelse.
  • Vend dejens 4 sider ind over midten med olie på fingrene.
  • Smør din form eller fad og hæld dejen over i den.
  • Hæld rigelig med olivenolie over og tryk huller i dejen med fingrene.
  • Drys med groft salt eller flagesalt, samt tørret chilli og kom frisk rosmarin på.
  • Hæv i 10 minutter, og bag derefter i ovnen i 20-25 minutter ved 225 grader.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering