Frokost & aftensmad

Græskarsuppe med gulerod, selleri, løg og hvidløg

Det er sæson for græskar, så hvorfor ikke lave en cremet græskarsuppe fyldt med smag? Denne omgang består af butternut squash, gulerod, selleri, løg og hvidløg, al sammenbagt i ovnen, inden det er kommet i en gryde hvor det har hygget sig sammen med grøntsagsboullion, ingefær, koriander og spidskommen. En nem og sund ret, til en af de køligere efterårsaftener. Velbekom!

Græskarsuppe med gulerod, selleri, løg og hvidløg

Forb. tid45 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid1 t 5 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

Tilberedning af grøntsager i ovnen

  • 1 butternut squash, skåret i grove tern
  • 3 gulerødder, i grove skiver
  • 4 stængler selleri, i skiver
  • 2 løg, i grove skiver
  • 3 fed hvidløg, pillet
  • olivenolie
  • salt og peber
  • tørret chili

Græskarsuppe

  • 2 cm frisk ingefær, finthakket
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1,4 l grøntsagsboullion

Tilbehør

  • paprikaristede kikærter
  • creme fraiche
  • frisk timian
  • græskarkerner

Sådan gør du

  • Tilberedning af grøntsager i ovnen
  • Kom alle grøntsager på en bageplade med bagepapir og dryp olivenolie over. Drys med salt, peber og chili. Bag i ovnen ved 200 grader i 45 minutter, eller til grøntsagerne er møre.
  • Græskarsuppe
  • Kom lidt olie i en stor gryde og svits ingefær sammen med koriander og spidskommen i et par minutter.
  • Tilsæt de bagte grøntsager og boullion. Lad suppen simre i 20 minutter og brug derefter en stavblender til at opnå en dejlig cremet konsistens. Ønsker du den mere flydende, tilsæt da mere vand. Smag til med salt og peber.
  • Nyd suppen med ristede kikærter, græskarkerner, creme fraiche og frisk timian.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering