• Sunde snacks

    Hjemmelavede ispinde med skyr, hindbær og banan

    Hvad siger i til smagen af sommer? Så prøv disse ispinde lavet på skyr, hindbær, banan og en smule sirup! Biks dem sammen på 10 minutter, sæt dem i fryseren, og så venter du bare tålmodig i 8 timer og wupti, så har du en omgang sunde sommeris! Jeg købte disse fine forme den anden dag i Rema 1000 til små 30 kr – et lille tip til jer! Hav en dejlig dag:)

    Hjemmelavede ispinde med skyr, hindbær og banan

    Forb. tid10 min
    Frysetid8 t
    Antal: 8 stk

    Ingredienser

    Is

    • 300 g skyr naturel eller med vaniljesmag
    • 3 spsk. sirup eller honning
    • 1 spsk. vaniljepulver
    • 1,5 dl mælk
    • 150 g frosne hindbær
    • 1 banan

    Chokoladetopping

    • 200 g mørk chokolade
    • tørret hindbær

    Sådan gør du

    • Kom alle ingredienser i en blender og blend til en cremet masse.
    • Fyld dine isforme med ismassen og sæt dem i fryseren i omkring 8 timer.
    • Smelt chokoladen og dyp dine ispinde deri med toppen. Drys straks med tørret hindbær og kom dem igen i fryseren indtil servering.
  • Snacks,  Sunde snacks

    Dadelkugler med æble, kokos og kanel

    Godmorgen med jer! Mangler i en ide til en sund snack? Så kan i prøve at bikse disse hapsere sammen på små 15 minutter. De består af dadler, friskrevet æble, kokosmel, kanel og havregryn. Nyd dem kolde direkte fra fryseren, sådan kan jeg bedst lide dem, de vil nemlig ikke blive helt frosne. Så lover jeg du får tilfredsstillet din søde tand for en stund. Det var alt herfra, hav en dejlig dag!

    Dadelkugler med æble, kokos og kanel

    Samlet tid15 min
    Antal: 20 stk

    Ingredienser

    • 200 g friske dadler uden sten
    • 1 æble, skrællet og revet
    • 1 dl havregryn
    • ½ dl kokosmel
    • 1 tsk. kanel
    • pynt (kokosmel, fysetørret hindbær, kakaopulver, mandler mm)

    Sådan gør du

    • Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i en minihakker.
    • Skræl og riv æblet og kom også det i minihakkeren sammen med havregryn, kokosmel og kanel.
    • Blend til glat masse og tril 20 små kugler af dem. Er konsistensen for tyk, tilsæt da lidt vand, er den omvendt for våd, tilsæt da mere havregryn. Det afhænger lidt af dadlerne!
    • Tril kuglerne i kokosmel eller andet farverig pynt. Du kan også bare nyde dem som de er.
    • Opbevar dem i fryser eller køleskab i en tæt beholder. De kan holde sig i en lille uge i køleskabet. Du kan også opbevare dem i fryseren, da de ikke vil fryse helt. Derfor kan du nem hapse en ud og nyde den med det samme – sådan kan jeg bedst lide dem.
  • Morgenmad,  Sunde snacks

    Greenie med avocado, spinat, lime og ingefær

    Godmorgen til jer.
    Jeg er begyndt at bikse en sag som denne sammen til min morgenmad. Det er en greenie, men det er nu ikke så fancy som navnet lyder – det er bare en grøn smoothie. Den består af banan, avocado, ingefær, lime, spinat, havremælk, vaniljepulver og hørfrø. Det lyder jo vældig sundt, men jeg garanterer, at den smager skønt. Top den med granola og friske bær, og så har du altså gjort dit for at få en god start på dagen. Jeg har også prøvet at lave den med skyr og revet æble, det var også en succes, så prøv dig frem! Se en lille video af processen nederst. Hav en god weekend!

    Greenie med avocado, spinat, lime og ingefær

    Antal: 2 glas

    Ingredienser

    • 1 banan
    • 1 avocado
    • 2 håndfulde frisk spinat
    • 1 lime, saften herfra
    • 2 cm frisk ingefær, skrællet
    • 2 dl havremælk (eller anden slags mælk)
    • 1 tsk. vaniljepulver
    • 1 spsk. hørfrø
    • 4 isterninger

    Sådan gør du

    • Skræl ingefæren og hak det fint. Tag skrællet af bananen og avocadoen og skær det i grove stykker.
    • Kom alle ingredienser i en blender og pres saften fra din lime i. Blend til du får den rette konsistens. Tilsæt mere mælk, hvis du ønsker den tyndere.
    • Server med det samme og top evt. med granola og friske blåbær.
  • Bagværk,  Sunde snacks

    Hjemmelavet knækbrød

    EN AF DE SIMPLE
    Trænger du til en hurtig eftermiddagssnack? Så prøv en omgang hjemmelavet knækbrød. Brug de kerner du har, dette er blot er forslag! Det er dog en god ide at have havregryn i, men det er heldigvis også at finde i de fleste hjem. Nyd dem som de er, eller med en skive ost. Hav en dejlig dag!

    Hjemmelavet knækbrød

    Forb. tid10 min
    Tilb. tid14 min
    Samlet tid24 min
    Antal: 2 plader

    Ingredienser

    • 5 dl blandede kerner (hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, havregryn)
    • dl hvedemel
    • 1 tsk. bagepulver
    • 2 tsk. salt
    • 2 dl vand
    • 1,25 dl neutral olie

    Sådan gør du

    • Start med at røre kerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
    • Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen.
    • Del dejen i to og rul dem ud hver for sig i et tyndt lag på et stykke bagepapir. Læg et stykke bagepapir ovenpå så det ikke klistrer fast.
    • Skær dejen ud i firkanter og bag knækbrødet i ca. 15 minutter ved 200 grader.
  • Sunde snacks

    Snack-mandler med tranebær, lakrids og kanel

    EN AF DE SIMPLE
    Her ser du en af mine favorit snacks, hvis sulten melder sig på, og du ikke skal hoppe i chokoladekiksene hver gang;) Den er meget simpelt – den består af mandler og tranebær blandet med lakridspulver, kanel og kakopulver. Det er altså bare en god kombination! Nyd dem rent, som jeg oftest gør, eller smid det ovenpå din morgengrød eller skyr. Det var alt herfra!

    Snack-mandler med tranebær, lakrids og kanel

    Ingredienser

    • 150 g mandler
    • 100 g tørrede tranebær
    • 1 spsk. kakaopulver
    • 1 spsk. lakridspulver
    • 1 spsk. kanel

    Sådan gør du

    • Bland alle ingredienser og kom dem i en lufttæt beholder.
  • Bagværk,  Snacks,  Sunde snacks

    Klassiske pizzasnegle

    Annonce Valsemøllen
    En opskrift på klassiske pizzasnegle bagt på økologisk Tipo 00 hvedemel fra Valsemøllen. Denne slags mel er netop med til at gøre din dej mere elastisk og god at arbejde med. Jeg har valgt at bage dem i en springform, så de holder sig lækre og svampede, og ikke blive tørre i kanterne! Perfekt til madpakken eller som en eftermiddagssnack! Velbekom:)

    Klassiske pizzasnegle

    Antal: 12 stk

    Ingredienser

    • 25 g gær
    • 4 dl lunkent vand
    • 1 spsk. olivenolie
    • 400 g Valsemøllen Tipo 00 hvedemel
    • 100 g Valsemøllen Durumhvedemel
    • 100 g Valsemøllen Fuldkornshvedemel
    • 1 dåse tomatpure
    • 1 pakke skinkestrimler
    • 1 pose revet mozarella
    • tørret oregano
    • tørret chili

    Sådan gør du

    • Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie og salt.
    • Tilsæt melet lidt ad gangen i mens du rører rundt, og rør dejen sammen i 5 minutter til den er smidig.
    • Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
    • Rul dejen ud til et rektangel på ca. 40×20 cm på et melet bord.
    • Smør tomatpure ud på dejen, og kom nu skinke, ost, chili og oregano på.
    • Rul sammen som en roulade og skær den i skiver, ca. 2 cm. tykkelse.
    • Bag i ovnen på 200 grader i 15-18 minutter.
  • Bagværk,  Sunde snacks

    Pizzasnurrer

    Så er der lavet pizzasnurrer! Jeg brugte en rest af gårsdagens universaldej. Super nemt at lave, og en smart ide til madpakken eller en lille sult sidst på eftermiddagen 🙂 Se denne video, så har du fremgangsmåden, det er slet ikke så svært endda!

    Pizzasnurrer

    Forb. tid2 t
    Tilb. tid12 min
    Samlet tid2 t 12 min

    Ingredienser

    Universaldej

    • 550 g vand (koldt)
    • 20 g gær
    • 700 g hvedemel
    • 200 g fuldkornshvedemel
    • 20 g salt

    Pizzasauce

    • 1 dåse tomatpure
    • 3 tsk. olivenolie
    • 1 spsk. oregano
    • salt og peber

    Sådan gør du

    Universaldej

    • Bland mel, vand og gær og ælt dejen godt i 10 minutter. Det er nemt hvis du har en røremaskine, så kan dejen bare passe sig selv. Ælt i yderligere 12 minutter ved højt tempo.
    • Lad dejen hæve tildækket i 60 minutter.
    • Del dejen i 4 klumper og rul den så tyndt du kan i et rektangel med en kagerulle. 
    • Fordel tomatsovs rundt på hele dejen
    • Fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og derefter den anden tredjedel oven på den første tredjedel så der kommer tre lag. 
    • Rul forsigtigt med kagerullen igen så den bliver flad. 
    • Skær dejen i strimler af ca. 3 cm. Tag nu hver enkelt strimmel og skær 3/4 af den, så du kan sno dem mens den ene ende stadig hænger sammen (se fremgangsmåde, link under billede øverst!).
    • Sno pølserne til runde surrer og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter. 
  • Sunde snacks

    Sunde havregrynskugler

    Jeg elsker havregrynskugler! Så her får i en sundere udgave med dadler og kokosmel samt græskarkerner. Det er den perfekte hapser til en sød tand om eftermiddagen. Nyd dem kolde direkte fra køleren, mums! Giv det et skud 🙂

    Sunde havregrynskugler

    Antal: 20 stk

    Ingredienser

    • 12 friske dadler
    • 2 spsk. kokosolie
    • 2 dl havregryn
    • ½ dl kokosmel
    • 50 g hakket mørk chokolade
    • 2 spsk. vand

    Sådan gør du

    • Kom dadler i blød i lunkent vand i 5 minutter inden du piller stenene ud og kommer dem i en minihakker eller blender
    • Hak chokoladen fint og tilsæt til minihakkeren sammen med de andre ingredienser
    • Blend sammen til det har en cremet konsistens. Spæd til med havregryn, hvis massen er for klistret – du skal kunne rulle dem
    • Rul massen til små kugler og rul dem i finthakkede græskarkerner
    • Opbevar dem i køleskabet – de er bedst når de er helt kolde!
  • Sunde snacks,  Tilbehør

    Rødbedehummus

    Prøv denne rødbedehummus! Først og fremmest er den dejlig frisk i farven, og så smager den mægtig godt. Brug den som smørelse i din sandwich eller som dip til grøntsagstave eller til dine hvidløgsknækbrød. Se opskrift til knækbrødene lige HER.

    Rødbedehummus

    Forb. tid20 min
    Samlet tid20 min

    Ingredienser

    • 300 g rødbede
    • 1 dåse kikærter
    • 2 spsk. neutral olie
    • 2 spsk. tahin
    • 2 spsk. æblecidereddike
    • 2 tsk. spidskommen
    • salt og peber

    Sådan gør du

    • Skræl rødbeden og skær den i mindre stykker
    • Kog rødbederne møre, og tag derefter vandet fra
    • Kom alle ingredienser i en minihakker eller blender og blend det sammen til en cremet masse
    • smag til med salt og peber
  • Frokost & aftensmad,  Sunde snacks

    Grønne pizzasnegle

    Så er der grønne pizzasnegle lavet på en dej med spinat! De er gode til madpakken og som en hurtig eftermiddagssnack i farten. Fyldet består af revet gulerod, tomat, skinke og ost. Prøv dem!

    Grønne pizzasnegle

    Forb. tid15 min
    Tilb. tid40 min
    Samlet tid55 min
    Antal: 25 stk

    Ingredienser

    Dejen

    • 150 g frossen spinat
    • 3,5 dl kogende vand
    • 500-550 dl hvedemel
    • 4 spsk. olie
    • 1 tsk salt
    • 1 tsk. sukker
    • 25 g gær

    Fyld

    • 2-3 revne gulerødder
    • 2 tomater i små tern
    • 2 dl tomatpasta eller anden tomatsovs
    • 200 g skinke i strimler
    • 150 g revet mozarella
    • tørret oregano
    • salt og peber

    Sådan gør du

    Pizzasnegle

    • Kom den frosne spinat i en blender sammen med kogende vand og blend det til en tynd masse
    • Kom det i en skål og lad det køle lidt af
    • Rør nu gæren ud i vandet og tilsæt olie, salt og sukker
    • Tilsæt mel lidt efter lidt, og ælt dejen grundigt sammen
    • Lad dejen hæve i 40 minutter tildækket 
    • Rul dejen ud til en aflang firkant på et melet bord og smør tomatpasta på i et jævnt lag
    • Drys gulerod og tomat over dejen sammen med skinkestrimler og ost
    • Drys med oregano og salt og peber
    • Rul dejen på den aflange side som en roulade og skær den nu i skiver
    • Smid dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 15-17 minutter