• Snacks,  Søde sager

    Havregrynsbar med peanutbutter og chokolade

    Har du også en sød sød tand når klokken slår otte og aftensmaden har lagt sig? Så prøv at lave disse lækre havregrynsbarer med peanutbutter og chokolade. De er lavet på en masse havregryn, kokosolie, sirup, chokolade og peanutbutter. Med de ingredienser kan de kun smage godt…
    Baren er bedst, hvis du opbevare den i fryseren. Så sikrer du dig at den holder sin form, da kokoskolien har nemt ved at tø. Jeg napper blot en bar ud 5 minutter inden jeg skal spise den, og så er den klar!

    Havregrynsbar med peanutbutter og chokolade

    Forb. tid20 min
    Frysertid4 t
    Antal: 12 stk.

    Ingredienser

    • 200 g grovvalset havregryn
    • 130 g havregrynsmel (blend dine normale havregryn i en minihakker eller blender)
    • 180 ml Kokosolie (170 g)
    • 1/4 tsk salt
    • 1 tsk vaniljepulver
    • 100 g mørk sirup
    • 150 g mørk chokolade
    • 200 g Peanutbutter crunchy

    Sådan gør du

    • Start med at blende 130 g havregryn i en minihakker eller blender, så det bliver helt fint.
    • Kom grovvalsede havregryn, det fine havregryn, sirup, salt og vaniljepulver i en skål.
    • Varm kokosolien op i en gryde eller mikroovn, så det er helt flydende. Kom også det i skålen.
    • Bland godt rundt og tag nu én tredjedel fra til senere og mas resten ned i en form (ca. 20 x 30) med bagepapir til en bund. Kom den i fryseren i en time.
    • Når bunden har sat sig i fryseren, opvarm så chokolade og peanutbutter over et vandbad eller i en gryde og hæld det udover bunden. Brug den sidste tredjedel af din havregrynsmasse til at drysse over toppen.
    • Kom dine havregrynsbarer i fryseren i ca. 3 timer eller til chokoladen har sat sig. Skær den nu til 12 firkantede snitter, og lad dem tø lidt op en 5 minutter tid, inden du nyder dem.
      OBS: Baren er bedst, hvis du opbevare den i fryseren. Så sikrer du dig at den holder sin form, da kokoskolien har nemt ved at tø. Jeg napper blot en bar ud 5 minutter inden jeg skal spise den, og så er den klar!
  • Bagværk,  Snacks,  Sunde snacks

    Klassiske pizzasnegle

    Annonce Valsemøllen
    En opskrift på klassiske pizzasnegle bagt på økologisk Tipo 00 hvedemel fra Valsemøllen. Denne slags mel er netop med til at gøre din dej mere elastisk og god at arbejde med. Jeg har valgt at bage dem i en springform, så de holder sig lækre og svampede, og ikke blive tørre i kanterne! Perfekt til madpakken eller som en eftermiddagssnack! Velbekom:)

    Klassiske pizzasnegle

    Antal: 12 stk

    Ingredienser

    • 25 g gær
    • 4 dl lunkent vand
    • 1 spsk. olivenolie
    • 400 g Valsemøllen Tipo 00 hvedemel
    • 100 g Valsemøllen Durumhvedemel
    • 100 g Valsemøllen Fuldkornshvedemel
    • 1 dåse tomatpure
    • 1 pakke skinkestrimler
    • 1 pose revet mozarella
    • tørret oregano
    • tørret chili

    Sådan gør du

    • Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie og salt.
    • Tilsæt melet lidt ad gangen i mens du rører rundt, og rør dejen sammen i 5 minutter til den er smidig.
    • Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
    • Rul dejen ud til et rektangel på ca. 40×20 cm på et melet bord.
    • Smør tomatpure ud på dejen, og kom nu skinke, ost, chili og oregano på.
    • Rul sammen som en roulade og skær den i skiver, ca. 2 cm. tykkelse.
    • Bag i ovnen på 200 grader i 15-18 minutter.
  • Frokost & aftensmad,  Snacks

    Bruschetta – den nemmeste forret

    Fredagens forret står på klassiske brucshetta brød med frisk tomat og basilikum. Det er altid en succes, og så er det super simpelt at bikse sammen på kort tid. Her får i min opskrift på bruschetta. Velbekom!

    Bruschetta – den nemmeste forret

    Forb. tid15 min
    Tilb. tid10 min
    Samlet tid25 min
    Antal: 4 personer

    Ingredienser

    • ½ flute, ca. 14 skiver
    • 1 rødløg
    • 3 tomater
    • 2,5 spsk. olivenolie
    • 1,5 spsk. balsamico
    • 1 fed hviløg
    • salt og peber
    • 1 håndfuld frisk basilikum

    Sådan gør du

    • Tænd ovnen på 200 grader varm luft. 
    • Hak rødløg og tomat fint og kom det i en skål. 
    • Tilsæt olie og balsamicoolie, rør rundt og krydder med salt og peber. 
    • Skær dit flute i skiver og gnid hver skive med hvidløg. 
    • Fyld tomatmassen på brødet og bag i ovnen i 10 minutter til de er sprøde. 
    • Server syraks, og pynt med frisk basilikum. 
  • Bagværk,  Snacks,  Sunde snacks

    Pizzasnurrer

    Jeg har netop lavet disse smagfulde pizzasnurrer med feta og chorizo, og mums hvor er de gode! Smid dem i madpakken, eller nap en som en eftermiddags snack. Hvis du ikke er helt bekendt med snurrer-teknikken, så se hvordan du gør HER. Jeg lavede en universaldej – en dej du kan bruge til både pita, flutes, kuvertbrød og så selvfølgelig også til pizzasnegle. Bruger du ikke hele dejen, kan de holde sig i køleskabet i 6 dage! Smart smart! Så hiver du den bare ud af køleskabet, og så er den klar til brug med det samme. I mine pizzasnurrer brugte jeg chorizo (blot en pålægspakke) og en rest serranoskine samt feta, men smid hvad end du vil i. Velbekom!

    Pizzasnurrer

    Forb. tid2 t
    Tilb. tid12 min
    Samlet tid2 t 12 min

    Ingredienser

    Universaldej

    • 550 g vand (koldt)
    • 20 g gær
    • 700 g hvedemel
    • 200 g fuldkornshvedemel
    • 20 g salt

    Pizzasauce

    • 1 dåse tomatpure
    • 3 tsk. olivenolie
    • 1 spsk. oregano
    • salt og peber

    Fyld

    • frisk feta
    • serrano eller chorizo

    Sådan gør du

    Universaldej

    • Bland mel, vand og gær og ælt dejen godt i 10 minutter. Det er nemt hvis du har en røremaskine, så kan dejen bare passe sig selv. Ælt i yderligere 12 minutter ved højt tempo.
    • Lad dejen hæve tildækket i 60 minutter.
    • Del dejen i 4 klumper og rul den så tyndt du kan i et rektangel med en kagerulle. 
    • Fordel tomatsovs, feta og chorizo/serrano rundt på hele dejen.
    • Fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og derefter den anden tredjedel oven på den første tredjedel så der kommer tre lag. 
    • Rul forsigtigt med kagerullen igen så den bliver flad. 
    • Skær dejen i strimler af ca. 3 cm. Tag nu hver enkelt strimmel og skær 3/4 af den, så du kan sno dem mens den ene ende stadig hænger sammen (se fremgangsmåde, link under billede øverst!).
    • Sno pølserne til runde surrer og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter.