• Frokost & aftensmad

    Frisk pasta i hvidvinsauce med balsamico-marineret kylling og grønt

    Her får i min absolut favorit pastaret, serveret med to forskellige slags pasta! Her til aften har jeg lavet den med store tubepastaer (se billede nederst), og sidste gang var det med frisk pasta. Begge dele fungerer fremragende! Retten består af diverse grøntsager marineret i balsamicoeddike med kylling, bacon og soltørret tomat. Retten er serveret med frisk basilikum og frisk parmesan. Ved at lade retten stå og simre til sidst, efter alt har stegt, får du en fantastisk smag frem. Den skal i prøve! Velbekom!

    Frisk pasta i hvidvinsauce med balsamico-marineret kylling og grønt

    Antal: 4 portioner

    Ingredienser

    Marinade

    • 2 tsk. rørsukker
    • 1,5 tsk. salt
    • 4 spsk. balsamicoeddike

    Grønt, kød og sovs

    • 2 rødløg
    • 2 hvidløg
    • 1 porrer
    • 250 g cherrytomater
    • 5 stykker soltørret tomat
    • frisk citron
    • ½ squash
    • 200 g bacon i tern
    • 2 kyllingefilet
    • 2 dl hvidvin
    • 2 dl madlavningsfløde
    • salt og peber

    Topping

    • frisk basilikum
    • frisk parmesan
    • 400 g frisk pasta

    Sådan gør du

    • Hak rødløg fint og kom det i en skål sammen med hvidløg. Halvér tomaterne og skær porren i mindre stykker. Kom også det i skålen.
    • Hæld balsamicoeddike, rørsukker og salt i og rør rundt. Lad det trække i 10 minutter.
    • Varm en stor gyde op med lidt olie, og smid de marinerede grøntsager i. Svits i 2 minutter.
    • Skær kyllingen i mindre stykker og kom det i gryden sammen med baconen også. Steg til det har taget farve.
    • Skær squash og soltørret tomat i mindre stykker og kom også det i gryden.
    • Steg imens du laver saucen.
    • Kog halvdelen af hvidvinen væk i en gryde og kom madlavningsfløden i. Kog kort op.
    • Hæld saucen i gryden og pres én skive frisk citron i. Krydder med salt og peber.
    • Lad retten simre under låg i 10-15 minutter ved svag varme.
    • Kog den friske pasta og vend den i saucen.
    • Server med frisk basilikum samt parmesan.
  • Frokost & aftensmad

    Bagte blomkål med peanutbutter, ingefær og koriander

    Reklame Green Choice
    Peanutbutter kan bruges til mange ting – ikke kun til de søde sager! Jeg har i dag lavet denne blomkålssnack. Det er blomkål marineret i en peanutbutter sauce bestående af peanubutter, hvidløg, ingefær, chili og frisk koriander. Brug dem som en lille hapser til forret, eller smid dem i en salat bowl. Jeg lavede lidt ekstra sovs, og derfor marinerede jeg også et par gulerødder – det var også en succes!
    Velbekom!

    Bagte blomkål med peanutbutter, ingefær og koriander

    Ingredienser

    • 1 blomkål
    • 1 dl Green Choice peanutbutter
    • ½ dl vand
    • saft af én lime
    • 2 fed hvidløg
    • 1 spsk. tørret/knust chilli
    • 1,5 spsk. friskrevet ingefær
    • 1 håndfuld frisk koriander
    • lidt peanuts

    Sådan gør du

    • Pluk blomkålen i små buketter og kom dem i en skål.
    • Kom alle ingredienser, undtagen peanuts i en minihakker og blend til en cremet konsistens.
    • Hæld over blomkålen og vend i. Bag i ovnen ved 225 grader i 30 minutter, til de er gyldne.
    • Drys frisk koriander og hakkede peanuts over.
  • Frokost & aftensmad

    Indisk Butter Chicken

    Reklame Pataks
    Tag en smut til det indiske køkken, og prøve denne lækre butter chicken med grøntsager. Med en sauce fra Pataks, får du alle de indiske krydderier på én gang. Det smager helt igennem fantastisk! Server med ris, naanbrød, frisk koriander og mangochutney.
    Velbekom!

    Indisk Butter Chicken

    Ingredienser

    • 300 g kylling
    • 1 løg
    • 3 gulerødder
    • 3 peber
    • 1 Pataks Butter Chicken Sauce
    • olie
    • salt og peber
    • frisk koriander
    • ris
    • naan brød
    • mangochutney

    Sådan gør du

    • Start med at skære kyllingen i mindre stykker, og svits den på panden i olie.
    • Skær løg, gulerod og peber i skiver og smid dem på panden sammen med kyllingen.
    • Tilsæt Pataks Butter Chicken Sauce og lad retten simre ved svag varme under låg i 10 minutter. Smag til med salt og peber.
    • Top med frisk koriander og server med ris, naan brød og mangochutney.
  • Frokost & aftensmad

    Madvafler med ærtepuré og ristede kikærter

    EN AF DE SIMPLE
    Jeg har for nyligt lavet et nyt tiltag her på bloggen! Det handler om opskrifter der går under kategorien “EN AF DE SIMPLE”. Nemme opskrifter, der er lige til at gå til! Her er det madvafler med ærtepuré og ristede kikærter. En sund, nærende og mættende frokost eller aftensmad, velbekom!

    Madvafler med ærtepuré og ristede kikærter

    Antal: 2 personer

    Ingredienser

    Vafler

    • 1 dl hvedemel
    • 1 dl grahamsmel
    • 2 æg
    • salt

    Ærtepuré

    • 2 dl ærter
    • 2 spsk. creme fraiche
    • 1 fed hvidløg
    • salt og peber

    Ristede kikærter

    • 1 dl kikærter
    • paprika
    • olie
    • salt og peber

    Sådan gør du

    • Pisk mel, æg, mælk og salt sammen i en skål og bag to vafler i et vaffeljern.
    • Kom ærter, creme fraiche, hvidløg, salt og peber i en minihakker og blend.
    • Rist kikærter på en pande i olie, paprika, salt og peber.
    • Anret med granatæble og græskarkerner.
  • Frokost & aftensmad

    Rösti med parma og purløgsdressing

    En simpel forret, enten til nytår eller til en anden festlig lejlighed! Jeg lavede den igår til nytårsaften, og det var en kæmpe succes! Server enten med parmaskinke, laks eller reger!

    Rösti med parmaskinke og purløgsdressing

    Antal: 10 stk

    Ingredienser

    Rösti

    • 4 bagekartofler
    • 2 løg
    • salt og peber

    Dressing

    • 3 dl creme fraiche 18 %
    • 2 tsk. dijonsennep
    • purløg
    • salt og peber

    Tilbehør

    • parmaskinke
    • Frisk salat
    • Frisk lime

    Sådan gør du

    Rösti

    • Riv kartoffel og løg fint og pres vandet fra
    • Form 10 rösti og steg dem på en pande i 10 minutter i 1 tsk. smør og olivenolie. Steg til de er brune på begge sider. Vend først når de er helt brune på den ene side.

    Dressing

    • Bland creme fraiche, sennep, purløg, salt og peber

    Anretning

    • Anret med frisk salat, parmaskinke, frisk lime og drys med purløg
  • Frokost & aftensmad

    Indisk Dahl med kartofler og agurkefraiche

    Her til aften har jeg lavet indisk dahl med kartofler og agurkefraiche. Jeg har taget udgangspunkt i en lækker opskrift på Dahl fra Valdemarsro, hvor jeg har tilsat kartofler for at lave den lidt mere mættende. Jeg elsker det indiske køkken og alle dets lækre krydderier, som du i den grad får at smage i denne ret. Server med argurkefraiche, frisk korriander, hakkede mandler og naanbrød. Velbekom!

    Indisk Dahl med kartofler og agurkefraiche

    Antal: 4 personer

    Ingredienser

    Dahl

    • 3 fed hvidløg
    • 3 spsk. revet ingefær
    • 1 løg
    • 2 spsk. olivenolie
    • 2 spsk. karry
    • 1 spsk. spidskommen, stødt
    • 2 tsk. koriander, stødt
    • ½ tsk. kardemomme, stødt
    • ½ tsk. chiliflager
    • 6 dl grøntsagsboullion
    • 200 g røde linser
    • 2 dåser hakkede tomater
    • 4 kartofler
    • evt 2 gulerødder

    Agurkefraiche

    • 1 agurk, revet
    • 3 dl græsk yoghurt, skyr eller cremefraiche
    • 1 fed hvidløg
    • 1 tsk. spidskommen

    Tilbehør

    • frisk koriander
    • hakkede mandler
    • naanbrød

    Sådan gør du

    Dahl

    • Start med at varme en stor gryde op med olie. Tilsæt hvidløg, ingefær, og et finthakket løg og svits det i 2 minutter.
    • Tilsæt nu alle krydderier og svits dem af i 1-2 minutter til du kan dufte krydderierne.
    • Tilsæt 6 dl grøntsagsboullion, linser, hakkede tomater og kartofler i små tern.
    • Lad retten simre under låg i 40-50 minutter til du får den rette konsistens. Rør undervejs, for at det ikke brænder på!
    • Smag til med salt og peber og nyd retten med frisk korriander, forårsløg, agurkefraiche og naanbrød!
  • Frokost & aftensmad

    Lynhurtig aftensmad: One Pot Pasta

    Annonce Le Creuset
    Her til aften skulle der laves mad i fart, så det blev til denne lækre One Pot Pasta spækket med grøntsager. Ryd ud i køleskabet og brug de grøntsager du har. Tilsæt en smule madlavningsfløde, en dåse flåede tomater, og overhæld med vand, så passer retten ellers sig selv. Det tager ikke mere en 10-15 minutter – så er din pasta al dente! Jeg tilføjede en smule hvidvin og soltørrede tomater til retten, som giver en super lækker smag. Velbekom!

    Lynhurtig aftensmad: One Pot Pasta

    Antal: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 rødløg
    • 2 hvidløg
    • 200 g spinat, frisk eller frossen
    • ½ lime
    • 300 g gulerod
    • ½ squash
    • 200 g cherrrytomater
    • 100 g soltørrede tomater
    • ½ tsk knust chili
    • salt og peber
    • 6 dl vand
    • 1 dl madlavningsfløde
    • 1 dl hvidvin (kan undlades)
    • 1 dåse hakkede tomater
    • friskreven parmasanost

    Sådan gør du

    • Riv gulerod fint og skær rødløg, tomat, lime og squash i små skiver. Kom det hele i en gryde.
    • Tilsæt en håndfuld frisk basilikum, spinat (frossen eller frisk), soltørrede tomater, hvidløg, soltørrede tomat, 1 dåse hakkede tomater, vand, madlavningsfløde, hvidvin (kan undlades), knust chili, salt og peber.
    • Bring det hele i kog i 10-12 minutter til næsten alt vand er fordampet og server med det samme. Top med frisk basilikum og friskreven parmasanost.
  • Frokost & aftensmad

    Boller i gulerodskarry – med et indisk twist!

    Annonce Pataks
    Giv den klassiske boller i karry et indisk tvist på middagsbordet! Skift den traditionelle karry ud med en mere eksotisk krydret en af slagsen med Patak’s Korma Paste Pot! Her får du alle de ektosike krydrede smage samlet i en nem Paste, som du blot skal tilsætte din ret. Saucen er lavet med en masse gulerødder og frisk ingefær, som giver den fine orange farve. Kødbollerne indeholder ligeledet en smule frisk ingefær, som giver et lækkert tvist! Nyd retten med ris og naanbrød, top med frisk koriander, en smule yoghurt, granatæble og mango chutney. Velbekom!

    Boller i gulerodskarry – med et indisk twist!

    Antal: 4 personer

    Ingredienser

    • 500 g hakket kalv flæsk
    • 2 æg
    • 2 spsk. frisk ingefær, revet
    • 2 spsk. hvedemel
    • 3 løg, finthakket
    • 5 fed hvidløg, finthakket
    • 1 stk. Patak's Korma Paste Pot
    • 8 dl hønsebullion
    • 450 g gulerødder, i tern
    • 1 dl youghurt naturel
    • 1 granatæble
    • frisk korriander
    • Pataks mango chutney
    • ris
    • naan brød

    Sådan gør du

    • Det hakkede kød røres med æg, mel, 1 tsk. revet ingefær, 1 fintrevet løg og salt og peber. Rør til farsen er nogenlunde ensartet og lad den trække i en halv time på køl, imens du laver saucen.
    • Steg 2 finthakkede løg, det resterende ingefær og hvidløg i en stor gryde i lidt olie til det har fået lidt farve.
    • Tilsæt nu Korma Paste og steg til du kan dufte krydderierne.
    • Tilsæt bullion og gulerodstern og lad det simre i ca. 25 minutter, til gulerødderne er helt møre.
    • Blend saucen til den er helt glat.
    • Hæld saucen tilbage i gryden og form nu boller af farsen og læg dem forsigtigt i saucen og lad den simre i 10 minutter. OBS: vil du sikre dig, at dine kødboller får nok, er det en god ide at lægge dem i kogende vand i 5 minutter, inden du lægger dem i saucen.
    • Smag saucen til med salt og peber, og evt. en smule limesaft. Server retten toppet med yoghurt, frisk korriander og granatæblekerner.
    • Nyd retten sammen med ris/og eller naanbrød og mango chutney.
  • Frokost & aftensmad

    Langtidssimret efterårsgryde – Daube á la Provence

    Annonce Le Creuset
    Lørdag aften stod i det franske køkkens tegn med denne langtidssimrende efterårsgryde. Den skal stå i ovnen ved lav varme i 6 timer, for at kødet bliver helt mørt og giver en masse smag, Retten er spækket med årtidens rodfrugter og diverse friske krydderurter. Du skal bruge en støbejernsgryde med låg der kan gå i ovnen, så du netop kan lade retten småsimre hele dagen inden servering. Som tilbehør lavede jeg rodfrugtmos, dvs. en kartoffelmos som du kender, hvor der også er tilsat en del rodfrugter som giver en lækker smag. En perfekt efterårsret at servere til dine gæster en lørdag aften.

    Langtidssimret efterårsgryde Daube á la Provence

    Antal: 6 personer

    Ingredienser

    Selve gryderetten

    • 2 spsk. smør
    • 2 spsk. olie
    • 2 løg
    • 2 hvidløg
    • kg okseyderlår i tern
    • 450 g knoldselleri
    • 400 g gulerod
    • 300 g pastinak
    • 150 g brune champignon
    • 5 stilke frisk rosmarin
    • 5 stilke frisk timian
    • 5 stk. laurbærblade
    • 2 dåser hakkede tomater
    • 3 spsk. balsamicoeddike
    • 7 dl vand
    • salt og peber

    Rodfrugtmos

    • 4 bagekartofler
    • 3 gulerødder
    • 100 g knoldselleri
    • 2 pastinakker
    • 1 dl fløde
    • 2 spsk. smør
    • et skvat mælk
    • salt og peber

    Sådan gør du

    Selve gryderetten

    • Start med at varme gryden op med én spsk. smør og én spsk. olie
    • Brun kødet lidt af gangen og krydder det med salt og peber. Læg kødet til side.
    • Hak løg og hvidløg og skræl og skær knoldselleri, gulerod, pastinak og champignon i tern.
    • Kom resten af smøret og olien i gryden, og start med at svitse løg og hvidløg. Tilsæt nu de andre grøntsager og lad det svitse med i 5 minutter.
    • Tilsæt hakkede tomater, vand, timian, rosmarin og laurbærblade og salt og peber.
    • Sæt låg på gryden og stil den i ovnen i 6-7 timer ved 130 grader.

    Rodfrugtmos

    • Skræl kartoffel, pastinak, knoldselleri og gulerod og skær dem i små tern.
    • Kom det hele i en gryde og dæk med vand. Kog i 25-30 minutter til rodfrugter og kartofler er helt møre.
    • Hæld vandet fra og brug en gaffel eller en håndmixer til at mose rodfrugter og kartofler.
    • Tilsæt smør og fløde og rør rundt igen. TIlsæt mælk alt efter hvilken konsistens du ønsker, og smag til med salt og peber.
    • Kom mosen i et ildfast fad, og bag i ovnen i 15-20 minutter til mosen får en sprød kant.
    • Server straks sammen med gryderetten, velbekom!
  • Frokost & aftensmad

    Blomkålspizza med serranoskinke og mozzarella

    En simpel og sund pizza med en bund af blomkål og æg! Det lyder måske kedeligt, men det smager altså skide godt! Start med at bage bunden i ovnen i 20-25 minutter for at gøre den sprød. Smid det fyld på du har lyst til, og nyd din blomkålspizza toppet med ruccola. Velbekom!

    Blomkålspizza med serranoskinke og mozzarella

    Antal: 1 pizza

    Ingredienser

    • 1 blomkål, fintrevet
    • 3 æg
    • diverse krydderier
    • salt og peber
    • tomatsovs
    • rødløg
    • frisk mozzarella
    • 1 pakke serranoskinke
    • frisk ruccola
    • cherrytomater

    Sådan gør du

    • Riv blomkål fint og kom det i en skål. Pres gerne vandet fra blomkålen ud. Klæk 3 æg ud i skålen og tilsæt salt, peber og eventuelt andre krydderier. Bland godt rundt. 
    • Rul dejen ud på et stykke bagepapir og bag bunden i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter inden du kommer fyld på. 
    • Smør nu tomatsovs på bunden og kom serranoskinke på. Skær løg i tynde skiver og smid også dem på pizzaen sammen med halve tomater og mozzarella. 
    • Bag i ovnen igen i 15 minutter til osten er gylden.
    • Nyd din pizza med frisk ruccola og evt. en klat grøn pesto ovenpå.