Frokost & aftensmad

Bygotto Bowl

I dag har jeg forsøgt mig med intet mindre end en Bygotto bowl! Jeg har tidligere lavet denne bygotto, men idag smed jeg ricotta ost i, i stedet for hytteost, og det smager dæleme godt! Derudover har jeg lavet en omgang bagte tomater og gulerødder samt ristede kikærter – al sammen penslet med en olieeddike-dressing af balsamico og olivenolie. Til sidst har jeg toppet med en simpel ærtepure, frisk persille og hasselnødder. Så mangler du inspiration til en sund og anderledes aftenasmad, så prøv en omgang som denne!

Bygotto Bowl

Ingredienser

Bygotto

  • 15 g smør
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 125 g perlebyg
  • 50 g champignon
  • ½ citron
  • 2 dl grøntsagsbullion
  • 125 g ricotta ost
  • frisk persille
  • salt og peber

Bagte grøntsager

  • 200 g cherrytomater
  • 3 gulerødder
  • ½ dåse kikærter
  • 4 spsk. balsamicoeddike
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • tørret chilli

Ærtepure

  • 2 dl ærter
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber

Toppings

  • 2 dl edemamebønner
  • frisk persille
  • hasselnødder
  • frisk citron

Sådan gør du

Bygotto

  • Varm smør i en gryde uden det bruner.
  • Tilsæt finthakket løg og hvidløg og lad det stege i 1 minut.
  • Tilsæt perlebyg og steg i 2 minutter, til de er blanke.
  • Tilsæt grøntsagsboullion, og kog under låg i 20 minutter. Rør jævnligt. Efter 10 minutter (af de 20), tilsæt champignon, salt, peber og saften fra citronen og kog videre under låg.
  • Efter de 20 minutter, vend ricotta ost deri. Varm retten igennem ved svag varme under låg i 5 minutter og tilsæt finthakket persille lige inden servering.

Bagte grøntsager

  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Skær tomaterne i halve, skær gulerødderne i skiver og kom dem på en bageplade med bagepapir sammen med en halv dåse kikærter.
  • Bland olie og balsamicoeddike og pensel grøntsagerne.
  • Drys med salt, peber og tørrest chilli.
  • Bag i ovnen i 20 minutter.

Ærtepure

  • Kom ærte, hvidløg, creme fraiche, salt og peber i en minihakker og blend til det har den rette kosistens.

Anretning

  • Kom din bygotto, bagte grøntsager og edemamebønner i to skåle. Top med frisk persille, citron og hasselnødder.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering