Bananvafler med honningristede valnødder

Bananvafler med honningristede valnødder
Antal: 4 personer
Ingredienser
Bananvafler
- 3 bananer
- 3 æg
- 1-2 dl mælk (al efter om du laver det i et normalt eller belgisk vaffeljern)
- 100 g havregryn
- 100 g hvedemel
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 tsk. bagepulver
- en knivspids salt
- evt. lidt stødt kardemomme hvis du er til det!
Honningristede valnødder
- 50 g valnødder
- 2 spsk. honning
- knivspids salt
Til servering
- banan i skiver og chokoladesauce
- friske bær
Sådan gør du
Bananvafler
- Kom alle ingredienser i en blender og blend til en lind masse. Har du ikke en blender, så mos da bananerne og rør de andre ingredienser i. OBS: laver du dine vafler i et belgisk vaffeljern, er det nok bare med 1 dl mælk. Her er det godt, at dejen er meget tyk!
- Varm et vaffeljern op med lidt smør eller anden fedtstof, (eller brug en pande og lav bananpandekager) og bag dine vafler.
Honningristede valnødder
- Varm en pande op med honning og kom valnødderne på. Tilføj en knivspids salt og rist valnødderne til de er gyldne.
Servering
- Nyd dine vafler lune og top dem med banan, valnødder og chokoladesauce.
Noter
OBS: gem resterne og smid dine vafler i risteren i morgen, så er de dejlig sprøde og lækre at spise igen!
2 Comments
Tville
SÅ lækre og nemme, med din opskrift
Kh❤️
Tville
emmaolsen5
Ej det er kanon at høre, tak!!:)