Frokost & aftensmad

Bagt kartoffel med spinat, cheddar og sprød grønkål

Nu skal i bare se hvilke fætre jeg har bikset sammen! Det er intet mindre end bagte kartofler med cremet fyld, ja der gemmer sig faktisk en omgang kartoffelmos med spinat, champignon, løg og hvidløg i de små både.
. . .
På toppen har jeg i dag prøvet noget nyt, nemlig revet cheddar- og mozzarella a la vegansk style fra nurishh. At blande indkøbende med bæredygtige produkter er jo på sin plads – specielt når konsistensen og smagen er tip top. For at snakke videre om top, så er kartoflerne toppet med hjemmelavede sprøde grønkålschips og granatæbler. Har i prøvet grønkålschips? Wauw det er lækkert.
. . .
Nyd dem som de er eller som tilbehør til et stykke kød eller en andre grøntsager. Find linket til opskriften inde på min profil! God dag til jer alle.

Bagt kartoffel med spinat, cheddar og sprød grønkål

Forb. tid30 min
Ovntid1 t 15 min
Samlet tid1 t 45 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 bagekartofler
  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 100 g champignogn, hakket
  • 180 g helbladet spinat (jeg brugte det fra frost)
  • 2 æg
  • 100 g cheddarost
  • salt og peber
  • lidt revet muskatnød
  • 4 blade grønkål
  • olivenolie
  • salt og peber
  • granatæble

Sådan gør du

Bagte kartofler

  • Vask kartoflerne og bag dem i ovnen ved 200 grader i 50-60 minutter til de er møre .Lad dem køle af og lav imens fyldet.
  • Sautér løg og hvidløg på en pande. Tilsæt champignon og lad også det blive svitset med.
  • Skru ned for varmen og tilsæt spinaten, og lad den tø op ved svag varme.
  • Halver nu kartoflerne og udhul dem med en ske. Udhul dem ikke helt ud til kanten, for så falder de sammen.
  • Kom kartoffelmassen i en skål og mas det med en gaffel. Rør æggene i og kom også spinatblandingen i.
  • Afslut med at komme salt, peber og lidt revet muskatnød i, inden du kommer fyldet tilbage i kartoflerne.
  • Drys med cheddar og bag dem nu i ovnen ved 225 grader almindelig ovn i ca. 15 minutter. Brug evt. grillfunktionen til sidst.

Sprød grønkål

  • Vask grønkulen og dup dem for vand. Riv bladene af i små stykker og kom dem i en skål med olie, salt og peber.
  • Rist dem i ovnen ved 160 grader varm luft i ca. 12 minutter. Men hold øje! Pludselig har de fået nok.

Anretning

  • Server dine kartofler med sprød grønkål og granatæblekerner.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering