Appelsinmarmelade

Det er søndag, og jeg har i dag forsøgt mig med en omgang appelsinmarmelade! Jeg har endnu ikke gjort mig så meget i syltning (udover syltede agurker og rødløg),
men da jeg netop har modtaget nogle ret smarte produkter til syltning fra Tørsleff, var tiden nu inde;) Alt du skal bruge er en god blanding af citrusfrugter, vand, sukker og så lidt geleringspulver i form af rød melatin fra Tørsleff. Derudover er det også en god ide, at skylle dine glas med atamon, for at undgå mugdannelse. Opbevar din marmelade i køleskabet og nyd den på en friskbagt bolle, mums! God søndag til jer alle.
Appelsinmarmelade
Antal: 1 liter, ca
Ingredienser
- ½ kg usprøjtede citrusfrugter, eks. 2 appelsiner, 1 grape, 1 citron
- ½ liter kogende vand
- 400 g sukker
- 1 spsk. Tørsleffs Vanilia, vaniljesukker
- 1½ tsk. Tørsleffs Rød Melatin
- Atamon til at skylle glasset
Sådan gør du
- Frugterne vaskes grundigt og skæres på langs i tynde både. Skær dem på tværs i 2 mm tykkelse til små firkanter og kom dem i en gryde.
- Overhæld med kogende vand og lad gryden stå med låg uden varme i 6 timer.
- Kog nu under låg ved middel varme i 45 minutter.
- Rør sukker i og kog yderligere i 5 minutter uden låg. Rør i gryden jævnligt.
- Tilsæt rød melatin under omrøring og kog marmeladen igennem i 2 minutter.
- Hæld straks marmeladen i atamon-skyllede glas og lad glasset stå i 10 minutter og luk derefter til. Opbevar i køleskabet.
Noter
OBS: Undgå mugdannelse ved at skylle dine rengjorte glas med 1-2 tsk. atamon.
